Kaffe er en naturlig del af manges daglige rutiner, og fungerer bl.a. som en frisk opstart på dagen. Det er netop derfor du ikke skal gå ned på kvaliteten. Når nu kaffen spiller så stor en rolle i dit liv, at du drikker den dagligt, burde du også sørge for at den kaffe du drikker, er af ordentlig kvalitet. Der er mange måder at sikre dette, men et godt sted at starte, er hos kaffemaskinen. Du kan få mange forskellige kaffemaskiner, og prisen kan variere meget. Til at starte med, er det smart ikke at tænke for meget i det. Først skal du finde ud af hvad du prioriterer.

Effektivitet og kapacitet

Hvor hurtigt brygger din kaffemaskine en hel kande kaffe? Du kan prøve at finde din maskine på internettet, eller du kan tage tid på den selv. I hvert fald kan du spare masser af tid med en hurtig og effektiv kaffemaskine. Du kan også kigge på, hvor meget kaffe din maskine skal kunne lave ad gangen. For nogle er der kun behov for en kop kaffe at vågen på, mens der for andre kan være behov for at kunne fylde termokanden, så der er nok til turen på arbejde. Vurder dit behov og tilpas derefter.

Hvad med kaffebønnen?

Ud over kaffemaskinen spiller kaffebønnen eller kaffepulveret også en rolle. Du har måske en favorit, men hvis ikke, kan du eksperimentere med nogle andre varianter, end den du bruger i forvejen. Rigtig mange køber pulver og bønner efter pris og glemmer vigtigheden ved en god kaffe. I stedet for at købe kaffe efter prisen kan du prøve den lidt dyrere eller måske endda den lidt billigere. Find ud af hvilken kaffe du bedst kan lide og lad den overtage den gamle. Hvis du fra en økonomisk vinkel ikke har et budget til at øge prisen på kaffe, kan du købe en eller to poser og stille dem bagerst i skabet. Når du så vågner op på en dårlig dag, eller har lyst til at forkæle dig selv kan du trække posen frem igen.